Konfirmationsord

Bibelcitater til valg af konfirmationsord

OBS! Det er tallene i venstre side, der skal noteres på oplysningssedlen om konfirmationsord.

1. Guds vej er fuldkommen, Herrens ord er lutret, han er skjold for alle, der søger tilflugt hos ham. (Sal 18,31)

2. Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind. (Sal 37,5)

3. Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren. (Sal 40,5)

4. Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler. (Sal 46,2)

5. Kast din byrde på Herren, så vil han sørge for dig. I al evighed lader han ikke den retfærdige vakle. (Sal 55,23)

6. Lovet være Herren dag efter dag, Gud bærer os, han er vor frelse. (Sal 68,20)

7. Herren øver retfærdighed mod alle undertrykte. (Sal 103,6)

8. Herren er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på troskab. (Sal 103,8)

9. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham. For han ved, at vi er skabt, husker på, at vi er støv. (Sal 103,13-14)

10. I, der frygter Herren, stol på Herren! Han er vor hjælp og skjold. Herren husker os og velsigner. (Sal 115,11f)

11. Herren er nådig og retfærdig, vor Gud er barmhjertig. (Sal 116,5)

12. Lovpris Herren, alle folkeslag! Lovsyng ham, alle folk! For hans godhed mod os er stor, Herrens troskab varer til evig tid. (Sal 117,1f)

13. Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid. (Sal 118,29)

14. Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber. (Sal 121,1-2)

15. Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid. (Sal 121,8)

16. De, der stoler på Herren, er som Zions bjerg, det rokkes ikke, det står fast for evigt. (Sal 125,1)

17. Lykkelig hver den, der frygter Herren og vandrer ad hans veje. (Sal 128,1)

18. Herren er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab. Herren er god mod alle, hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger. (Sal 145,8-9)

19. Herren er nær ved alle, der råber til ham, alle der råber til ham i oprigtighed. (Sal 145,18)

20. De, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. (Es 40,31)

21. For bjergene kan rokkes og højene vakle, men min troskab mod dig rokkes ikke, og min fredspagt vakler ikke, siger Herren. (Es 54,10)

22. Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen. (Klages 3,22-23)

23. Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund. (Matt 4,4)

24. Jesus siger: ”Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed”. (Matt 5,7)

25. Jesus siger: ”Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn”. (Matt 5,9)

26. Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. (Matt 6,33)

27. Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. (Matt 7,7-8)

28. Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. (Matt 7,12)

29. Jesus siger: ”Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.” (Matt 18,20)

30. Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Og du skal elske din næste som dig selv. (Matt 22,37-38)

31. Jesus siger: Alt hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig (Matt 25,40).

32. Jesus siger: ”Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” (Matt 28,20)

33. Frygt ikke! Tro kun. (Mark 5,36)

34. Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det. (Mark 10,15)

35. Jesus siger: ”Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.” (Luk 6,36)

36. Jesus siger: ”Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes.” (Luk 6,37)

37. Jesus siger: ”Tilgiv, så skal I få tilgivelse, Giv, så skal der gives jer.” (Luk 6,38)

38. Jesus siger: ”Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.” (Luk 11,28)

39. Jesus siger: ”Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.” (Luk 18,27)

40. Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. (Luk 19,10)

41. Loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk. (Joh 1,17-18)

42. Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. (Joh 3,16-17)

43. Faderen elsker Sønnen, og alt har han lagt i hans hånd. Den, der tror på Sønnen, har evigt liv. (Joh 3,35-36)

44. Jesus siger: ”Den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.” (Joh 4,14)

45. Jesus siger: ”Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” (Joh 5,24)

46. Jesus siger: ”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.” (Joh 6,35)

47. Jesus siger: ”Min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.” (Joh 6,40)

48. Jesus siger: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” (Joh 8,12)

49. Jesus siger: ”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.” (Joh 10,11)

50. Jesus siger: ”Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene.” (Joh 10,14-15)

51. Jesus siger: ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.” (Joh 11,25-26)

52. Jesus siger: ”Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden.” (Joh 12,46-47)

53. Jesus siger: ”Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.” (Joh 13,34)

54. Jesus siger: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer.” (Joh 14,1-2)

55. Jesus siger: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader.” (Joh 14,6-7)

56. Jesus siger: ”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.” (Joh 14,27)

57. Jesus siger: ”Bliv i mig, og jeg bliver i jer.” (Joh. 15,4)

58. Jesus siger: ”Jeg er vintræet, I er grenene.” (Joh 15,5)

59. Jesus siger: ”Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed.” (Joh 15,9)

60. Jesus siger: ”Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.” (Joh 15,12-13)

62. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden. (Joh 15,17)

63. Paulus skriver: For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro som der står skrevet: “Den retfærdige skal leve af tro”. (Rom 1,16-17)

64. Lykkelige de, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner synd. (Rom 4,7-8)

65. Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os. (Rom 5,5)

66. Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. (Rom 5,8)

67. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. (Rom 6,11)

68. For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre. (Rom 6,23)

69. Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. (Rom 8,1)

70. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. (Rom 8,2)

71. For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. (Rom 8,14)

72. Er Gud for os, hvem kan da være imod os? (Rom 8,31)

73. Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt. (Rom 8,32)

74. Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. (Rom 8,33-34)

75. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? (Rom 8,35)

76. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. (Rom 8,38-39)

77. For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror. (Rom 10,4)

78. Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for ”enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses”. (Rom 10,12-13)

79. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. (Rom 12,12)

80. Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. (Rom 13,8)

81. Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde. (Rom 13,10)

82. Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende. (Rom 14,9)

83. Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft. (Rom 15,13)

84. Ingen anden kan lægge en grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. (1 Kor 3,11)

85. Om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. (1 Kor 13,2)

86. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. (1 Kor 13,4-5)

87. Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. (1 Kor 13,7)

88. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. (1 Kor 13,13)

89. Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, s, noget nyt er blevet til! (2 Kor 5,17)

90. Jeg ophæver ikke Guds nåde, for hvis der kan opnås retfærdighed ved loven, er Kristus jo død til ingen nytte. (Gal 2,21)

91. Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven, er klart; for ”den retfærdige skal leve af tro”. (Gal 3,11)

92. I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. (Gal 3,26)

93. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus. (Gal 3,28)

94. Til frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg. (Gal 5,1)

95. Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov. (Gal 6,2)

96. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed. (Kol 3,4)

97. Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. (Kol 3,12-14)

98. Men trofast er Herren, han vil styrke jer og bevare jer fra det. (2 Thess 3,3)

99. Han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag. (Fil 1,6)

100. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus. (Fil 2,5)

101. Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. (Fil 4,4-5)

102. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. (Fil 4,6)

103. For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. (Ef 2,8)

104. Sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn. (Ef 5,20)

105. Troværdigt er det ord og al modtagelse værd! For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere. (1 Tim 1,15)

106. Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre. (2 Tim 1,7-8)

107. Troværdigt er det ord! Er vi døde med Kristus, skal vi også leve med ham. (2 Tim 2,11)

108. Ethvert hus har en bygmester, men den, der har bygget alle ting, er Gud. (Hebr 3,4)

109. Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast. (Hebr 10,23)

110. Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. (Hebr 11,1)

111. Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid. Lad jer ikke føre på afveje af alle mulige fremmede lærdomme; for det er godt, at hjertet styrkes af nåden. (Hebr 13,8-9)

112. Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. (Jak 1,17)

113. Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer. (Jak 4,10)

114. Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. (1 Pet 1,3)

115. Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus. (1 Pet 2,4-5)

116. For Herrens øjne hviler på de retfærdige, hans ører hører deres råb om hjælp. (1 Pet 3,12)

117. Kast al jeres bekymring på Herren, for han har omsorg for jer. (1 Pet 5,7)

118. Gud er lys, og der er intet mørke i ham. (1 Joh 1,5)

119. Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid. (1 Joh 2,17)

120. Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. (1 Joh 3,1)

121. Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. (1 Joh 3,7)

122. Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. (1 Joh 3,16)

123. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. (1 Joh 4,9-10)

124. Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. (1 Joh 4,16)

125. Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn. Den, der har Sønnen, har livet. (1 Joh 5,11-12)

126. Dette er kærligheden, at vi lever efter hans bud; og dette er buddet, som I har hørt fra begyndelsen, at I skal leve i kærligheden. (2 Joh 1,6)

Beder Kirke © 2015-2018