|
Praktiske forhold
Der findes en stor parkeringsplads foran sognegården, øst for kirken. Derudover er der et mindre antal parkeringspladser på Beder Kirkesti, vest for kirkegården.
Adgangsforholdene til sognegården er kørestolsvenlige.
Offentlige toiletter findes ved portalen nord for kirken. Kørestolsbrugere henvises til sognegården.
|
Kirkens historie
Omkring år 1150 byggede Beder sogns beboere en stenkirke. Dengang hed sognet Bitreth. Man lagde kirken på en bakketop, så den kunne ses langt omkring. Kirken bestod af kirkeskib og kor, uden tårn. Den blev bygget af runde marksten, der blev svejset sammen med læsket kalk og dannede en dobbeltmur. Kun de udvendige hjørner af kirkeskibet og vindues- og døråbningerne var i tilhugne granitkvadre. Det var nu engang svært at lave skarpe hjørner med runde sten. De romanske vinduer havde kun en smal lysåbning midt i muren, så vi kan derfor regne med, at kirkens indre henlå i halvmørke.
Ved en restaurering, hvor man åbnede et indvendigt, romansk vindue i korets nordvæg, fandt man en trøsket egetræsramme med huller efter søm, der har holdt en svineblære udspændt på rammen. Den blev afleveret til Nationalmuseet for konservering, og da rammen sikkert er fra kirkens allerældste tid, har vi senere bedt om at få den tilbage til kirken, men Nationalmuseet har ønsket at beholde den. Flere af de romanske vinduer ses som nicher både indvendigt og udvendigt.
Korets ydervægge mod nord og syd er prydet med arkader (buegange) i relief - formentlig for at efterligne romanske domkirkers udvendige buegange på kor og apsis.
Indvendigt var der fladt træloft både i skib og kor. Væggene har været bemalede med kalkmalerier. Ved en afbankning af væggene for gamle kalklag kunne man se store figurer i middelalderdragter, ligesom man har kunnet se, at væggene i koret har været malet således, at det skulle forestille klæde, der var draperet på ringe, der hang på gardinstænger. Malerierne var for ødelagte, så de blev overkalkede igen. De eneste tilbageværende kalkmalerier er to indvielseskors i kordørens sider og en vase med en plante øverst i midterhvælvingen.
Formentlig engang i 1300-tallet foretog man en gennemgribende forandring af kirken. Man udvidede skibet mod vest og byggede et svært tårn ovenpå udvidelsen. Mure og tårn blev bygget af teglsten, munkesten. Udvidelsens nord- og sydmure gjorde man særligt brede indvendigt, for at de kunne bære det svære tårn. Udenfor den sydlige indgangsdør byggedes et våbenhus.
Man fjernede det flade træloft og byggede hvælvinger i stedet, én i koret, to i skibet og én i tårnrummet. De pilastre - mursøjler - der bærer hvælvingerne, murede man uden på væggene, således at store partier af kalkmalerierne blev ødelagte. Væggene blev formentlig kalket hvide, mens man bemalede hvælving, ribber og pilastre i pileformede, flerfarvede mønstre. De fleste romanske vinduer blev tilmurede, andre blev ændret til høje gotiske vinduer. Samtidigt har man kalket ydervæggene gule med vandrette og lodrette striber - formentlig for med dem at skabe en illusion om granitkvadre. I hvert fald fandt man ved en afbankning af århundredgammelt kalklag den gule farve og striberne og en rød farve på gesimserne.
Det var således praktisk talt en hel anden kirke, der fremstod efter ombygningen, præget af den tids moderne byggestil, gotikken.
Baronen på Vilmelmsborg, Friedrich Gyldenkrone, der ejede kirken, og hvis initialer, FBG, og årstallet 1794 står på vestgavlen, fjernede i 1794 det gamle tårn
og byggede et nyt - det nuværende slanke tårn med blytækket pyramidespir. Til at bære det nye tårn byggede man inden i kirken to mursøjler op igennem tårnhvælvingen.
Vestmuren blev prydet med en klassisk formet front i relief omkring et nyt vindue, der ikke var så højt som de øvrige. Man gjorde derfor de andre vinduer lavere,
så alle fik samme højde. Samtidig blev våbenhuset restaureret.
I 1971 skulle kirken have nyt orgel, og så benyttede man lejligheden til at restaurere kirken indvendig. Det gamle trægulv under kirkebænkene blev fjernet, og kirkeskibets og våbenhusets gulv blev belagt med hårdtbrændte mursten. Én af fire ligsten, der hidtil havde stået i våbenhuset, blev nedlagt i gulvet mellem prædikestol og bænke, en anden opstillet i koret og to forblev i våbenhuset. Samtidig fik men indlagt varmt og koldt vand i tårnrummet og varme i våbenhuset. Her opsatte arkitekten et ikke helt almindeligt hatte- og paraplystativ. I skibet ophængtes tre nye lysekroner. To ældre lysekroner blev omdannet til lampetter, der nu ses i koret og nederst på kirkeskibets vægge.
De gamle paneler langs væggene blev fjernet og erstattet af planker til støtte for kirkebænkene. Bænke og andet træværk fik nye farver svarende til farverne på prædikestolen og bestemt af maleren, V. Glysing Jensen, Beder. Arbejdet udførtes af N. Lauridsen, Beder, A. Lykke Christensen, Beder, Frederik Jensen & Sønner, Malling, og Bent Rasmussen, Beder.
I 1976 konstateredes der råd i tagets træværk, og det besluttedes at lægge nyt rødt tegltag på kirken og forny store dele af træværket. Dette store arbejde udførtes af Henning Elmose og A. Lykke Christensen. Samtidig fornyedes blypladerne på tårnets spir.
Som syldsten sidder i kirkens vestgavl en romansk billedkvader, forestillende en mand med et kuglerundt hoved og med et skjold i den højre hånd og et sværd med parérplade i den venstre. Nederst et firbenet dyr, måske en tyr. Dens oprindelse kendes ikke. Måske har den været syldsten i den ældste kirke og flyttedes til dens nuværende plads, da kirken udvidedes mod vest.
Kirkens inventar
Alteret
Altertavlen er malet 1909 af maleren Heinrich Dohm og forestiller Jesu sjælekamp i Getsemane have. Motivet er hentet fra Lukasevangeliet, og det ses deraf, at der er en engel, der støtter Jesus i hans ensomme kamp. De øvrige evangelister nævner ikke englen. Derfor er skriftstedet - Ske ikke min vilje, men din - taget fra Lukasevangeliet. Dette skriftsted er først påmalet ved restaureringen 1971 af V. Glysing Jensen, Beder.
H. Dohm har malet flere store billeder med religiøse motiver, heraf flere som altertavler. Han blev siden en meget kendt og brugt portrætmaler. Malede bl.a. i 1921 det berømte genforeningsbillede af kong Christian X's ridt over grænsen 1920.
Rammen omkring billedet havde oprindeligt en rundbuet overkant, der senere ændredes til den nuværende spidse form. Rammen stod i naturfarvet egetræ, men blev i 1971 malet med farver, der svarer til farverne i prædikestolen og kirkebænke, og en guldkant foran.
Altertavlen erstattede et fladt, gråmalet trækors, der stod på alterbordet. Før altertavlen blev opsat, var alterbordets forside beklædt med rødt fløjl med et påsyet kors af bredt guldbånd. Dette ændredes til en forside i naturfarvet egetræ svarende til altertavlens ramme. I 1971 blev forsiden forsynet med tre fyldninger og malet i kirkens øvrige farver. I fyldningerne malede Glysing Jensen med guld kirkelige symboler. I midten en due - symbol for Helligånden - tegnet af Glysing Jensen. I de to yderfyldninger kristustegnene XP med det første og sidste bogstav i det græske alfabet, alfa og omega, og skal således betyde: Kristus, som er begyndelsen og enden - og IHS, Jesus Hominum Salvator (Jesus, menneskenes frelser), efter tegninger af Thorkild Wammen.
Til alterbordet hører flere alterduge, som for de flestes vedkommende er skænket og udført af damer fra sognet eller med tilknytning til sognet.
Døbefonten
Døbefonten er kirkens ældste inventar - fra ca. år 1150, da kirken byggedes. Den er udført i granit af en stenhuggermester i Århus.
Øverst på fontens yderside er indhugget en rund vulstkant og under denne en kraftig, snoet tovfletning. Foden er firkantet med udhugne arkader svarende til de reliefagtige arkader på korets ydervægge.
Fonten har allerførst stået i kirkeskibet ved indgangsdøren, men er på et eller andet senere tidspunkt - formentlig da man indsatte kirkebænke - flyttet op i koret. Herfra er den flyttet ned til sin nuværende plads i kirkeskibets nordøstlige hjørne, da man fjernede en stor kakkelovn ved overgangen til fjernvarme.
Dåbsfadet er af messing og menes at være fremstillet i Sydtyskland omkring år 1575. I fadets bund er præget det kejserlige, habsburgske våben. Dåbskanden er ligeledes af messing, fremstillet og skænket af nu afdøde blikkenslager V. Bonnéz, efter at han var flyttet fra Beder.
Kirkegården
Da Beder kirke stod færdigbygget omkring år 1150, udlagde man et stykke jord omkring kirken til kirkegård. Det er den del af den nuværende kirkegård, som
benævnes som den gamle kirkegård.
Formentlig i 1300-tallet og måske samtidig med udvidelsen af kirken byggede man i teglsten en indgangsportal i gotisk stil med en bred køreindgang og en smallere indgang for fodgængere. Jernlågerne er af forholdsvis ny dato.
1920 opførtes et kapel med kamtakkede gavle og med tilhørende toiletter, som blev fint tilpasset den gotiske indgangsportal.
Det vides, at der har ligget en tiendelade på kirkegården fra indgangsportalen og vestpå langs Kirkebakken. Hvornår laden er blevet revet ned, vides ikke, men ved gravning af grave på dette sted ses endnu brokker fra laden.
I 1957 købte menighedsrådet et stykke jord af husmand Chr. Andersen, som fik husmandsstedet vest for præstegården ved udstykningen af præstegårdsjorden i 1930, for at udvide kirkegården mod vest. Denne udvidelse var tegnet og ledet af havebrugskonsulent Max Clausen, Beder. Det vestlige kirkegårdsdige blev gennembrudt, således at der kunne anlægges en bred allé ned til Kirkestien, hvorfra gange til gravstederne udstrålede. Med denne allé, som har den smukkeste baggrund i kirkens tårnside, er det lykkedes at skabe en fin sammenhæng mellem den nye og den gamle kirkegård.
Med Beder sogns voksende befolkningstal har menighedsrådet fundet det nødvendigt med en ny udvidelse og har i 1982 købt et areal på 2700 m² syd for den gamle kirkegård og langs med præstegårdshaven for anlæg af nye gravstedsformer og især for urnebegravelse. Anlægget er tegnet af kirkegårdsinspektør Frede Andersen, Varde, og anlægsarbejdet udført af kirkegårdens egne folk under ledelse af kirkegårdsleder Olaf Engbo Mikkelsen. Den nye afdeling blev indviet og ibrugtaget i december 1983.
I 1968 købte menighedsrådet en græsningstomt umiddelbart nord for præstegården. Her anlagde man en ny parkeringsplads. Som kuriosum kan nævnes, at som opfyldning brugtes blokkene fra gartnerskolens hovedbygning, som samtidig blev nedrevet. Fra parkeringspladsen etableredes en ny indgang til kirkegården med jernlåge. Ved at grave ned for at faststøbe jernsøjlerne, der skulle bære lågen, stødte man på sammenmurede marksten, der kun kunne opbrydes ved hjælp af trykhammer. Det var sikkert fundamentet til den allerældste kirkegårdsmur.
Nogle år i forvejen var jordvejen fra Kirkebakken til præstegården blevet asfalteret med flisefortov ved siden.
Sognegården
Menighedsrådet har udarbejdet vedtægter for sognegården. Disse gør det muligt for visse lokale foreninger og interessegrupper at leje sognegården. Endvidere har private mulighed for at afholde mindesammenkomster i forbindelse med bisættelser og begravelser fra Beder kirke.
Hent herunder de gældende vedtægter samt den aktuelle prisliste.
· Vedtægter (pdf)
· Prisliste (pdf)
Spørgsmål vedrørende leje af sognegården skal rettes til kirketjeneren, hvis kontaktoplysninger findes her.
|
Kirkens adresse:
Kirkebakken 56, 8330 Beder
KLIK HER for at finde -
• kirken på et kort
• rutevejledning til kirken
• Street View omkring kirken
Beder Kirke er en såkaldt vejkirke, hvilket vil sige, at kirken er åben for besøgende.
I perioden marts-september er kirken åben mandag til torsdag i tidsrummet kl. 8.00-15.30 og om fredagen i tidsrummet kl. 8.00-12.00. I perioden oktober-februar bedes man henvende sig til kirke-
tjeneren på tlf. 8693 8711 eller til formanden for menighedsrådet på tlf. 8693 6996, såfremt adgang til kirken ønskes.
I kirken er der mulighed for at sidde i stilhed, tænke, bede en bøn, læse i en salmebog og tænde et lys. Kirkeblad og andet materiale vil være at finde i våbenhuset.
Kirken kan dog være lukket for besøgende pga. bryllup, begravelse, ferie og helligdage.
KLIK HER for at se
statistiske oplysninger
om Beder Sogn
Kirkeklokken ringer solen op og ned fra mandag til lørdag hele året rundt. Ringetiderne varierer i løbet af året og følger dette skema:
November-Februar: 8.00 og 16.00
Marts: 7.30 og 17.00
April-September: 7.00 og 18.00
Oktober: 7.30 og 17.00
På søndage og skæve helligdage ringer klokken i forbindelse med gudstjenester. Derudover ringes der i forbindelse med bryllupper og begravelser.
|
