Præsteklummen | 2010.FB1.KN111

Rekreative områder

Af Brian Ravn Pedersen, sognepræst

Et rekreativt område i et smukt vinterlandskab.

I den ene af Bibelens to skabelsesberetninger kan vi læse, at hele skabelsen udspiller sig i løbet af et tidsrum på seks dage. Om den syvende dag hedder det: »Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.« I denne skabelsesmyte, hvor skaberen efter en formodentlig hård arbejdsuge hvilede ud på den syvende dag, fandt israelitterne begrundelsen for at holde hviledagen hellig, at fejre sabbat. Det hebraiske ord sabbat betyder hvile eller hviledag. Ligesom Gud hvilede efter seks arbejdsdage, skulle israelitterne også gøre det.

I Martin Luthers lille katekismus er det tredje af De Ti Bud kogt ned til blot at lyde: »Du skal holde hviledagen hellig.« Men hvad vil det nu sige at holde sabbatsdagen hellig? – Ja, i modsætning til ugens travle hverdage, hvor vi mennesker på forskellig vis er optaget af vores arbejde med skaberværket, optaget af at skabe resultater, skabe ting, der kan sælges, skabe karriere, skabe overskud på bundlinjen, så er hviledagen bestemt til, at vi mennesker retter opmærksomheden mod skaberen af skaberværket. På hviledagen handler det nemlig om vores genskabelse, om Guds genskabelse af os – at vi efter en krævende arbejdsuge må opleve en genskabelse af vore ressourcer og vores virkelyst. Når vi sådan skal hvile ud efter en anstrengende arbejdsindsats, så taler vi ofte om, at vi har brug for at rekreere, at vi trænger til rekreation. Og det pudsige er jo, at ordet rekreation betyder netop genskabelse. På hviledagen skal mennesket rekreere, genskabes, ved at tildele Gud den nødvendige opmærksomhed, så mennesket af Gud selv kan blive mindet om, at mennesket er skabt til frihed, glæde og kærlighed. Det skal hviledagen bl.a. bruges til – og på den måde er hviledagen et gode for mennesket.

Det er dog ikke alle mennesker, der ser sådan på det – altså anser hviledagen for at være et gode. Herhjemme bliver lukkeloven nu igen ivrigt diskuteret. Og meget tyder på, at der nu er et politisk flertal for – ikke blot yderligere lempelser af lukkeloven, men for helt at afskaffe den – den lukkelov, der i tidernes løb har skullet værne om hviledagen. Men fra efteråret 2012 skal det, ifølge de politiske udmeldinger, være tilladt for en lang række butikker at holde åbent alle årets dage. En ny helligdagslov skal så erstatte lukkeloven og sikre, at visse butikker holder lukket på helligdage og enkelte andre særlige dage. I skrivende stund er et konkret lovforslag i høring.

Forslaget om at afskaffe lukkeloven har naturligvis mødt kritik fra forskellig side. Den kritik, der fremføres med økonomiske argumenter, lader vi ligge her. Mere interessant i nærværende sammenhæng er imidlertid den kritik, der fremføres med henvisning til menneskers behov for en hviledag. Den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, har således kritiseret forslaget om at afskaffe lukkeloven, for uden den, siger han, ophæves forskellen mellem hverdag og helligdag. Det er nødvendigt, siger biskoppen, med en ugentlig hviledag, hvor mennesket ikke er stresset eller fristet til at lade sig rive med af konkurrence og rastløshed. Og så gør han i øvrigt en tankevækkende bemærkning: »I Danmark har vi jo en fredningslov, der sikrer værdier i form af natur og rekreative områder. Nogle synes, det er en ubekvem lov, for den indskrænker deres råderet og udnyttelse af noget, der kan omsættes i penge. Men de fleste er nu nok glade for, at der findes fredede områder. På tilsvarende måde er der også brug for at frede en del af vor tid, så ikke alle årets dage kan udnyttes kommercielt«, fremfører biskoppen. Og han har bestemt en pointe her: Mennesket lever jo i tid og rum. Uden disse to dimensioner ville tilværelsen, som vi kender den, ikke være til. Og når vi nu herhjemme er forholdsvis gode til at frede en del af rummet og udlægge visse arealer til rekreativt område, ja, så burde vi også kunne finde ud af at frede en del af tiden og udlægge noget af den til rekreation. Vi har nemlig brug for både tid og rum til at rekreere, til at genskabes som mennesker.

Jesus har engang sagt, at sabbatten blev til for menneskets skyld og ikke omvendt. Og på omtrent samme måde blev lukkeloven i sin tid til for menneskets skyld. Men nu må det jo vise sig, om vi efter afskaffelsen af lukkeloven selv er i stand til at værne om hviledagen. Det giver under alle omstændigheder fortsat god mening at udlægge en passende mængde tid, fordelt ud over året, som rekreative områder – for menneskets skyld.

Artiklen blev første gang publiceret i Fællesbladet for Beder, Malling & Ajstrup, Nr. 1, januar 2010.
Beder Kirke © 2015-2018