Du er her: 

Ny kirke- og kulturmedarbejder

Mit navn er Sara Baj Svensson, og det er med stor glæde, at jeg fra 1. august tiltræder i stillingen som kirke- og kulturmedarbejder i Beder Kirke.

Her vil mine opgaver både bestå af kommunikation og arbejdet med sognets børn og unge. Jeg skal bl.a. undervise minikonfirmander, hvilket jeg har god erfaring med fra min stilling i Frederikskirken i Skåde Sogn, hvor jeg har været ansat i fire år. Jeg vil i den kommende tid være ansat i begge kirker.

Min uddannelsesmæssige baggrund er en bachelor i tysk fra Aarhus Universitet med tilvalgsfag i globalisering og kulturel identitet. Jeg er desuden i gang med en kirkefaglig efteruddannelse på Diakonhøjskolen.

Privat bor jeg i Beder med min kæreste Eric og vores tre drenge Anton på otte, Theodor på fem og Sigurd på et år – så nogen af jer kender mig nok allerede.

Jeg ser frem til samarbejdet med jer alle i Beder.

Del dette: