Altertavlen er malet i 1909 af maleren Heinrich Dohm. Den forestiller Jesu sjælekamp i Gethsemane have.

Motivet er hentet fra Lukasevangeliet, og det ses deraf, at der er en engel, der støtter Jesus i hans ensomme kamp. (De øvrige evangelister nævner ikke englen).

Derfor er skriftstedet ”Ske ikke min vilje, men din” taget fra Lukasevangeliet. Selve skriftstedet er påmalet maleriet ved en restaurering i 1971 af V. Glysing Jensen.

Rammen omkring billedet havde oprindeligt en rundbuet overkant, der senere blev ændret til den nuværende spidse form.

Rammen stod i naturfarvet egetræ. Men blev i 1971 malet med farver, der svarer til farverne på prædikestolen og kirkebænkene.

Heinrich Dohm har malet flere store billeder med religiøse motiver, heraf flere som altertavler. Han blev siden en meget kendt og brugt portrætmaler.
I 1921 malede han det berømte genforeningsbillede af Christian X’s ridt over grænsen i 1920.

Altertavlen erstattede et fladt gråmalet trækors, der stod på alterbordet.
Før altertavlen blev opsat, var alterbordets forside beklædt med rødt fløjl med et påsyet kors af bredt guldbånd. Dette blev ændret til en forside i naturfarvet egetræ svarende til altertavlens ramme.

I 1971 blev forsiden forsynet med tre fyldninger og malet i kirkens øvrige farver.
I fyldningerne malede Glysing Jensen kirkelige symboler med guld. I midten en due (symbolet for Helligånden).
I den venstre yderfyldning ses kristustegnene XP med det første og det sidste bogstav i det græske alfabet, alfa og omega. Hvilket betyder ”Kristus, som er begyndelsen og enden”.
I den højre side ses bogstaverne IHS, der betyder Jesus Hominum Salvator (Jesus, menneskets frelser).