Du er her: 

Døbefont

Døbefonten er kirkens ældste inventar – den er fra omkring år 1150, da kirken blev bygget. Døbefonten er udført i granit af en stenhugger i Aarhus. På ydersiden er der indhugget en vulstkant og under denne en kraftig, snoet tovfletning. Foden er firkantet med udhuggede arkader, svarende til de reliefagtige arkader på korets ydervægge.
Fonten har oprindeligt stået i kirkeskibet ved indgangsdøren, men er på et senere tidspunkt flyttet op i koret. Dette er formentlig sket, da man indsatte kirkebænke. Herfra er den flyttet ned til sin nuværende placering, da man fjernede en stor kakkelovn ved overgangen til fjernvarme.

Døbefont Beder Kirke
Dåbskande og dåbsfad
døbefont Beder Kirke
Beder Kirke dåbsfad og kande

Dåbsfad og dåbskande

Dåbsfadet er af messing. Det menes af være fremstillet i Sydtyskland omkring år 1575. I fadets bund ses det kejserlige habsburgske våben.

Dåbskanden er ligeledes af messing. Den er fremstillet og skænket af nu afdøde blikkenslager W. Bonnéz, efter han var flyttet fra Beder.